Også kom ikke og sig at det ikke er morsomt at lave regninger.
Abel Labansen, første navn på Listen.
torsdag den 22. oktober 2009
onsdag den 21. oktober 2009
Grønlandskuller(hvis man ikke viste bedre).
MAnglende skriverier fra min side må skyldes dovenskab eller mangel på noget. Tillid til skriverier, is, jernmylder og almen ordlig pjat.
Plim plam og Plum. Det sidste er jo næsten et fænomen i disse tv-tider. Korrektheden selv indhyllet i gloirier afspelt og syltetøj. Misforstå ikke mig, for jeg er stor beundre af Fru Plum og især at hun er så korrekt. Korrektheden er jo blevet blandlyst af hyklerne som binder selv korrektheden sammen med hykleriet. En længere roman kunne udfattes, og derfor forsætter jeg med andre og endnu mere ligegyldige ting.
Jeg har hørt en historie om en dansker: Han står og kigger på en dreng som fodrer hunde med sælaffald, deriblandt lufferne. Hunden hoster og hakker og syntes næsten at kvæles da den endelig for luffen ned. Det ska llige siges at sådan en luffe har nogen ubehagelige klør. Men han siger til drengen: Det ser da ikke rart ud for hunden når den sådan skal spise sådan en luffe.
Hvorefter han svarer: Så skal du se når den skider den ud igen!
Nok pjat.
For nu.
Og hvor længe er det?
Lige til næste gang og næste gang det er i evigheden. Rosenblå pjat af samme skuffe som vi finder appelsinerne i og prøver at definerer farven af en lyd.
I et sammensurisum af Plim plam og plum kommer kun plim ud. SOm når man blnder farver med brun. Det bliver ved med at være brunt.
Ligesom forfattere altid vil tækkes ordet og sige det er det mægtigste, men det er det kun ideres romaner og deres hoveder. Nej, en pistol er ikke en pistol fordi vi kalder den det. Pistolen er magten til at tage liv. Hvis da man kan bruge den. Og hvem er det egentlig der tager livet.. For givet..
Tager det derhen hvor det er mere en som så underlivet og overlivet skaber samlet set noget som der sikkert er en der kender noget til, men ikke jeg. Gisne kan jeg kun og GIS er et uddateret kortsystem, eller er det. Ne er en dum lyd. Så jeg gisner kort og dumt , måske sat i system og helt afgjort uddateret.
Det hele ligger i smagen af en københavnerstang der går lige i gummerne som resterne af coke der lkige poleres af inden en eller anden "generations-realisme-forfatter" vælter ud i endnu en af de tåger hvorigennem han beskriver et årti eller en situation han ærlig talt ikke kendte noget til.
Tror jeg da, for jeg kender selvfølgelig ikke noget til den heller, men ved blot at de fleste generationer i virkeligheden er tegnet i kedsommelighedens farver.
Og så må man vel spørge sig selv, hvad er kedsommelighed og hvad er spænding?
Kedsommelighed det forudsigelige, det indlysende, BØØØØØH!( og hvem vidste ikke at tredje ord ville afføde en reaktion?), og det slet og ret uvedkommende eller uyoverskuellige. Ja, jeg kigger på dig Folkestatistik for indbygerne i Nürnberg.
Men hvad er så det spændene.
Er det adrenalinen, er det valgene, dillemmaerne, overraskelserne eller idiotien som vi genkender fra os selv?
Med hovedet på isbloggen skal jeg være ærgelig som en lottomillinær(sagt med indisk accent) og indrømme at jeg ikke ved det.
Ellers vilæle der da have stået noget brandspændene på bloggen her.
Under alle omstændigheder: Igang er man da kommet med at skrive. Og det er jo en start.
Jeg elsker. på Rosagulbeige facon som i kold hud med varmt blod under overfladen. Hjertet slår på trods af at fingrene der kærtegener er kolde og følelsesløse i ligehuset af elektroniske motorveje som sender hele herlighedsen ud i tunge se-O-to skyer. Men det sker vist ikke hvis det hele bliver kølet af julemanden på grønland. MEn hvis det sker smelter isen vist alligevel og så er vi lige vidt.
Eller det siger de vist nede på Kroen.
Plader og tankespind fra en edderkop på koffein der vælter rundt i sit eget næt forstyrret og ude af stand til at styre sine egne urinstinker, salutere jeg for i afetn med blomster kanoner og håber at regeringen faktisk en dag vil lave en sådan.
¨GODNAT"
Plim plam og Plum. Det sidste er jo næsten et fænomen i disse tv-tider. Korrektheden selv indhyllet i gloirier afspelt og syltetøj. Misforstå ikke mig, for jeg er stor beundre af Fru Plum og især at hun er så korrekt. Korrektheden er jo blevet blandlyst af hyklerne som binder selv korrektheden sammen med hykleriet. En længere roman kunne udfattes, og derfor forsætter jeg med andre og endnu mere ligegyldige ting.
Jeg har hørt en historie om en dansker: Han står og kigger på en dreng som fodrer hunde med sælaffald, deriblandt lufferne. Hunden hoster og hakker og syntes næsten at kvæles da den endelig for luffen ned. Det ska llige siges at sådan en luffe har nogen ubehagelige klør. Men han siger til drengen: Det ser da ikke rart ud for hunden når den sådan skal spise sådan en luffe.
Hvorefter han svarer: Så skal du se når den skider den ud igen!
Nok pjat.
For nu.
Og hvor længe er det?
Lige til næste gang og næste gang det er i evigheden. Rosenblå pjat af samme skuffe som vi finder appelsinerne i og prøver at definerer farven af en lyd.
I et sammensurisum af Plim plam og plum kommer kun plim ud. SOm når man blnder farver med brun. Det bliver ved med at være brunt.
Ligesom forfattere altid vil tækkes ordet og sige det er det mægtigste, men det er det kun ideres romaner og deres hoveder. Nej, en pistol er ikke en pistol fordi vi kalder den det. Pistolen er magten til at tage liv. Hvis da man kan bruge den. Og hvem er det egentlig der tager livet.. For givet..
Tager det derhen hvor det er mere en som så underlivet og overlivet skaber samlet set noget som der sikkert er en der kender noget til, men ikke jeg. Gisne kan jeg kun og GIS er et uddateret kortsystem, eller er det. Ne er en dum lyd. Så jeg gisner kort og dumt , måske sat i system og helt afgjort uddateret.
Det hele ligger i smagen af en københavnerstang der går lige i gummerne som resterne af coke der lkige poleres af inden en eller anden "generations-realisme-forfatter" vælter ud i endnu en af de tåger hvorigennem han beskriver et årti eller en situation han ærlig talt ikke kendte noget til.
Tror jeg da, for jeg kender selvfølgelig ikke noget til den heller, men ved blot at de fleste generationer i virkeligheden er tegnet i kedsommelighedens farver.
Og så må man vel spørge sig selv, hvad er kedsommelighed og hvad er spænding?
Kedsommelighed det forudsigelige, det indlysende, BØØØØØH!( og hvem vidste ikke at tredje ord ville afføde en reaktion?), og det slet og ret uvedkommende eller uyoverskuellige. Ja, jeg kigger på dig Folkestatistik for indbygerne i Nürnberg.
Men hvad er så det spændene.
Er det adrenalinen, er det valgene, dillemmaerne, overraskelserne eller idiotien som vi genkender fra os selv?
Med hovedet på isbloggen skal jeg være ærgelig som en lottomillinær(sagt med indisk accent) og indrømme at jeg ikke ved det.
Ellers vilæle der da have stået noget brandspændene på bloggen her.
Under alle omstændigheder: Igang er man da kommet med at skrive. Og det er jo en start.
Jeg elsker. på Rosagulbeige facon som i kold hud med varmt blod under overfladen. Hjertet slår på trods af at fingrene der kærtegener er kolde og følelsesløse i ligehuset af elektroniske motorveje som sender hele herlighedsen ud i tunge se-O-to skyer. Men det sker vist ikke hvis det hele bliver kølet af julemanden på grønland. MEn hvis det sker smelter isen vist alligevel og så er vi lige vidt.
Eller det siger de vist nede på Kroen.
Plader og tankespind fra en edderkop på koffein der vælter rundt i sit eget næt forstyrret og ude af stand til at styre sine egne urinstinker, salutere jeg for i afetn med blomster kanoner og håber at regeringen faktisk en dag vil lave en sådan.
¨GODNAT"
tirsdag den 13. oktober 2009
Så prøver vi igen.
Selvom det at tage alene til GRL og tage til Aasiaat er nyt for mig er der alligevel noget dejligt bekendt over det hele.
Det hele passer bare meget godt til mig. Mentaliteten, vejret, menneskerne, begivenhederne, deres størrelse, dagligdagen alt det som gerne skulle blive fast indhold her på Isbloggen.
Og i stedet for at jeg vil skrive det hvergang kan jeg ligeså godt skrive det nu:
Jeg savner jer allesammen derhjemme, ingen nævnt ingen glemt.
Må i hygge jer med mine skriverier+ billeder og alle er velkomne til at skrive hvis de har lyst.
Det hele passer bare meget godt til mig. Mentaliteten, vejret, menneskerne, begivenhederne, deres størrelse, dagligdagen alt det som gerne skulle blive fast indhold her på Isbloggen.
Og i stedet for at jeg vil skrive det hvergang kan jeg ligeså godt skrive det nu:
Jeg savner jer allesammen derhjemme, ingen nævnt ingen glemt.
Må i hygge jer med mine skriverier+ billeder og alle er velkomne til at skrive hvis de har lyst.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
